En smilende kvinde med langt blondt hår, iført en sort top og en guldfarvet halskæde, står foran en lys baggrund.

Om mig

Mit navn er Emilie Marie Nielsen. Jeg er uddannet lærer og har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Derudover er jeg færdig som certificeret angstvejleder i angstprogrammerne Cool Kids/Chilled pr. 30. oktober 2026.

Gennem hele mit professionelle virke har jeg været optaget af børn og unge, som befinder sig i sårbare positioner – særligt når de oplever vanskeligheder ved at finde deres plads i skolens fællesskaber, mister troen på sig selv eller mødes af negative forventninger fra deres omgivelser.

Jeg har gennem mange år arbejdet med børn og unge, som har haft det svært i skolen. For nogle har vanskelighederne udviklet sig til omfattende skolefravær, skoleskift eller kontakt med psykiatrien. For andre har de betydet, at de gradvist har trukket sig fra fællesskaber, uddannelsesmuligheder eller drømme, de tidligere havde for deres liv.

Det har lært mig, hvor stor betydning det kan have, at børn og unge får den rette støtte på det rette tidspunkt. Jeg tror på, at vi skal være nysgerrige på det, der ligger bag barnets eller den unges vanskeligheder, og på de sammenhænge, de indgår i. Når et barn eksempelvis undgår skolen, handler det ikke nødvendigvis om manglende vilje. Det kan være et udtryk for, at barnet forsøger at håndtere noget, der er svært, men mangler værktøjer til at forstå og handle hensigtsmæssigt i en given situation. Disse værktøjer kan man få hos mig - og man kan øve sig, under tryg vejledning, i at bruge dem. Min angstvejledning har ikke til formål at gøre børn og unge frygtløse - frygt er en ganske almindelig og, for det meste, sund og lærerig del af livet. Formålet med min angstvejledning er, at hjælpe børn og unge med at overvinde en frygt, der er blevet invaliderende, og turde leve deres liv til fulde.

Min faglighed ligger i krydsfeltet mellem det pædagogiske og det psykologiske. Jeg er optaget af at forstå barnet eller den unge i den hverdag, de faktisk lever i – og af at omsætte psykologisk viden til konkrete handlemuligheder for barnet, den unge og de voksne omkring dem.

Med min angstvejledning ønsker jeg at tilbyde en tidlig og tilgængelig indsats til børn og unge, der oplever, at angst eller bekymring begynder at begrænse deres hverdag. Målet er ikke blot at få angsten til at fylde mindre, men at hjælpe barnet eller den unge med igen at kunne deltage i det liv og de fællesskaber, som er vigtige for dem.

CV

Erfaring

Deltidsstilling hos Krebs’ Skole som lærer, København Ø - August 2026 -

Faglig leder, specialskole- og dagbehandling, Herlev — August 2024-december 2025

Behandlingsansvarlig koordinator, specialskole- og dagbehandling, Herlev — August 2023-august 2024

Specialpædagogisk lærer, specialskole- og dagbehandling, Herlev — august 2021-august 2023

Folkeskolelærer, Nørre Nebel — August 2018-august 2021

Uddannelse

Uddannelse som certificeret angstvejleder er færdig fredag d. 30. oktober 2026

Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Århus Universitet, Emdrup

August 2023

Gennemsnit: 8,67

Karakterer og moduler:

Teoretiske tilgange til pædagogisk psykologi, 30 ECTS: 10

Undersøgelsesdesign og forskningsmetoder, 20 ECTS: 12

Assessment og udredning, 10 ECTS: Bestået

Uddannelsesledelse, 10 ECTS: Bestået

Problemanalyse og intervention, 20 ECTS: 7

Speciale, 30 ECTS: 12

Lærer, University Collage, Esbjerg

Juni 2018

Gennemsnit: 10,47

Undervisningsfag: Dansk, religion og samfundsfag

Lærerprofil: Jeg har sammenlagt læst 30 ECTS-point indenfor det specialpædagogiske felt (40

ECTS-point hvis der medregnes ekstramodulet Inclusive Practice)

Andet: Jeg har deltaget i programmet Universitetsskolerne i forbindelse med min bachelor, som er et talentprogram for studerende, med særlig interesse for studiet. I forbindelse med modulet Inclusive Practice varetog jeg rollen som tutor for internationale studerende og jeg har derudover også været ansat af UC som vejleder af kommende og nye studerende på læreruddannelsen.

Andet

Barsel, december 2025-august 2026