Hvad er angst?

Forskellen på almindelig angst og angst som sårbarhed

At være bange og føle angst, er en ganske naturlig del af at være menneske. Angsten har beskyttet menneskeheden op igennem tiden og sørget for, at vi fx kan konsekvensberegne og altså ikke kaster os ud i alt for livstruende situationer. Angsten er en urfølelse, som vores hjerne bruger til at beskytte os - ofte uden vi selv har den helt store indflydelse på hvornår hjernen sætter gang i angsten. Det sker helt instinktivt og det er godt. Angst som sårbarhed eller diagnose opstår først i det øjeblik, hvor vores hjerne forsøger at beskytte os fra en situation, som faktisk ikke er så farlig, som hjernen tror. Det kan medføre, at vi helt undgår situationen, bliver vrede, kede af det og føler uro og anspændthed i kroppen og i sidste ende måske lader os isolere eller ikke får opfyldt håb og drømme for vores liv. 

Uanset hvilken angsttype man har (disse vil jeg ikke gå nærmere ind i her, men henvise til ICD-10, WHO og Sundhedsstyrrelsens beskrivelser), kan man inddele angst i fire overordnede kategorier:

AI-genereret billede med afsæt i Breinholst, S., & Esbjørn, B. H. (2022)

Eksempler på angst 

Herunder kan du læse to forskellige cases på når angst bliver en sårbarhed og dermed giver grund til bekymring. Casene skal læses som stereotype fortællinger om angstreaktioner og må ikke forstås som enkeltsituationer - bekymring kan opstå, når barnet/den unge gentagende gange, i højere og højere grad og over tid fx trækker sig fra gruppearbejde, en fritidsinteresse. Derudover skal casene ikke læses som firkantede billeder på hvad angst er - et barn eller en ung kan i nogle kontekster være undvigende og i andre fremstå kontrollerende eller med en masse bekymringsspørgsmål. 

Undgåelse

Kontekst: I klassen. Eleverne skal lave en opgave sammen i grupper

Barnet/den unges tanker: “Jeg kommer til at sige noget forkert eller dumt og så synes de andre jeg er dum eller dårlig”

Barnet/den unges følelser: En følelse af at være utryg, utilpas eller bange mens gruppearbejdet står på.

Barnet/den unges fysiske reaktion: Hjertet banker, svedige håndflader, ondt i maven eller hovedpine 

Barnet/den unges handlinger: Sætter sig yderst i gruppen og byder ikke ind i gruppearbejdet.

Konsekvenser: barnet/den unge siger ikke noget under gruppearbejdet og deltager hverken fagligt eller socialt. Barnet/den unge kan over tid isolere sig helt i gruppearbejder og i sidste ende forsøge at undgå dem og/eller udvise vrede eller blive ulykkelig, hvis kravet om gruppearbejde alligevel fastholdes. 

Barnet/den unges forsøg på at undgå og undvige forskellige faglige krav eller sociale situationer, kan give anledning til bekymring, men handlingen er ret meningsfuld: idet barnet/den unge undgår det, der kan føles farligt, undgår barnet/den unge også den ubehagelige følelse af angst på kort sigt. Samtidig lærer barnet/den unges hjerne også helt automatisk, at det at undgå - hvorom undgåelsen er at blive fx meget vred, meget ked af det, sparke, slå, græde eller måske gemme sig, er gavnligt. Undgåelsesadfærd er derfor ofte af dobbelt betydning for barnet/den unge: Den er rar, fordi man undgår angst, men samtidig bekræfter og forstærker adfærden også angsten i, at der er noget, der er farligt og skal undgås.   

Bekymring og behov for kontrol

Kontekst: På vej ud af døren til håndbold

Barnet/den unges tanker: “Hvem skal jeg gå over og snakke med? Hvad skal vi tale om? Hvad skal vi lave i dag? Hvad nu hvis vi skal noget, jeg ikke kan finde ud af?” 

Barnet/den unges følelser: En følelse af at det lige om lidt bliver uforudsigeligt og utrygt (til håndbold). Måske en ulykkelighed eller vrede over at skulle afsted.

Barnet/den unges fysiske reaktion: Hjertet banker, kroppen spænder op og bliver rastløs, mavepine eller hovedpine.

Barnet/den unges handlinger: For at skabe ro, kan barnet/den unge, bruge tiden op til at skulle ud af døren på at stille en masse spørgsmål og have brug for en masse forsikringer om, at det hele nok skal gå. Børn/unge, som har et stort behov for kontrol/sikkerhed, kan komme til at fremstå styrende til fx håndbold - for så er de sikre på, hvad der kommer til at ske, hvem der kommer med og hvad de kan forvente. Eller også vil de bruge undgåelsesadfærd og enten slet ikke komme afsted eller forsøge at undgå at deltage både socialt og i spillet.

Konsekvenser: De mange spørgsmål og bekymringer kan resultere i, at barnet/den unge  over tid kommer til at opleve så meget frustration i forbindelse med håndbold, at han/hun vælger det fra. Derudover kan de mange spørgsmål og bekymringer komme til at virke selvforstærkende, da denne sikkerhedsadfærd kan fastholde angsten.

Igen, er denne adfærd ganske meningsfuld, selvom den kommer til at forstærke angsten: Det store behov for, at skulle følge en ufravigelig plan med tydelige forventninger til barnet/den unge og de voksne omkring ham/hende, kan kortvarigt virke beroligende, men omvendt puster behovet også til angsten og kan virke forstærkende - for ufravigelige planer findes kun ganske få steder og barnet/den unge får færre og færre erfaringer med at håndtere det uvisse og at de sagtens kan håndtere det uvisse eller pludselige. 

Tal over angst

Angst er et af de mest almindelige psykiske lidelser hos børn og unge. Svær angst rammer 5-10 % og op mod 50.000 børn og unge har behandlingskrævende angst - dobbelt så mange piger, som drenge. Det vil sige at der i hvert klasselokale med et gennemsnit på 22 elever, sidder lige godt 1 elev med behandlingskrævende angst. Derudover er der et mørketal over børn og unge, som oplever angst som en invaliderende sårbarhed, men som endnu ikke er opdagede - det er særligt denne gruppe, som jeg henvender mig til. 

Muligheder for at genoprette tryghed og troen på sig selv 

Angst går sjældent bare væk af sig selv igen. For at bryde med de tanke- og handlemønstre, som holder angsten ved lige,, har man brug for at blive forstyrret i sine tanker og handlinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv adfærdsterapi, som behandling mod angst. Cool Kids/Chilled, som jeg tilbyder i min vejledning, er et kognitivt adfærdsprogram og udgør den forstyrrelse der skal til, for at bryde med angsten. 

Derudover spiller forældre eller primære omsorgspersoner en afgørende rolle i at støtte barnet/den unge i vejledningen. Effekten af den kognitive adfærdsterapi afhænger af hvordan de deltager i terapien og hjælper og støtter barnet/den unge i hjemmeopgaverne. Min erfaring er, at det i langt de fleste tilfælde giver den største effekt, hvis vejledningen også strækker sig ind i klassen til en lærer eller pædagog, som kan hjælpe og støtte barnet eller den unge mens han/hun er i skole. 

Referencer

Bobbitt, S., Kawamura, A., Saunders, N., Monga, S., Penner, M., & Andrews, D. (2023). Anxiety in children and youth: Part 2—The management of anxiety disorders. Paediatrics & Child Health, 28(1), 60–66. https://doi.org/10.1093/pch/pxac104

Breinholst, S., & Esbjørn, B. H. (2022). Kort & godt om børn & angst. Dansk Psykologisk Forlag.

Evans, R., Chiu, K., Clark, D. M., Waite, P., & Leigh, E. (2021). Safety behaviours in social anxiety: An examination across adolescence. Behaviour Research and Therapy, 144, 103931. https://doi.org/10.1016/j.brat.2021.103931

Johnson, C. L., Quach, J., Jorm, A. F., Gregg, K., Andrews Luke, M., Dougall, R., & Hart, L. M. (2026). What classroom practices could teachers use to support children with anxiety? A Delphi study. Mental Health & Prevention, 42, 200513. https://doi.org/10.1016/j.mhp.2026.200513

Osmanağaoğlu, N., Creswell, C., & Dodd, H. F. (2018). Intolerance of uncertainty, anxiety, and worry in children and adolescents: A meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 225, 80–90. https://doi.org/10.1016/j.jad.2017.07.035

Psykiatrifonden. (n.d.). Angst hos børn. https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst-hos-boern

Psykiatrifonden. (n.d.). Flere børn og unge får psykisk lidelse. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-boern-unge-med-psykisk-sygdom/flere-boern-unge-faar-psykisk-lidelse

Sundhedsstyrelsen. (2021, 9. marts). Personer med angst bør tilbydes kognitiv adfærdsterapi. https://www.sst.dk/nyheder/2021/personer-med-angst-boer-tilbydes-kognitiv-adfaerdsterapi